Arrow Left
HKKF Fondes forside

Din pensionsordning

Rådgivning

Tag et Pensionstjek og find ud af, om du udnytter de muligheder der er i din pensionsordning.

Herefter har du altid mulighed for at booke en rådgivningssamtale med os, så du kan være sikker på, at din pensionsordning altid er opdateret, så den tjener sit formål som et økonomisk sikkerhedsnet. 

Kontakt en rådgiver
Du kan komme i kontakt med en rådgiver ved at ringe til 77 55 62 50 mandag – torsdag kl. 08.30 - 21.00 og fredag kl. 08.30 – 16.00.

Du er også velkommen til at sende en e-mail til:  hkkf-fonde@sampension.dk

Personlig rådgivning med Pensionstjek

Pensionstjek er Sampensions rådgivningsværktøj, som vores rådgivere bruger ved rådgivningssamtalerne. Men du kan også selv gennemgå et Pensionstjek ved at logge på Sampensions hjemmeside.

Ønsker du at tage et Pensionstjek, skal du logge ind på sampension.dk, og i menuen til venstre vælge "Prøv Pensionstjek".

Du kan gennemgå et Pensionstjek som forberedelse til en rådgivningssamtale eller for at få en fornemmelse af, om din pensionsordning dækker dine behov.

Når du gennemgår Pensionstjek, får du et overblik og en anbefaling til eventuelle ændringer af din pension. For at kunne give dig disse anbefalinger er det vigtigt, at vi tager hele din husstands økonomiske situation i betragtning.

Forud for en rådgivningssamtale beder vi dig om at logge ind på Sampensions hjemmeside og overføre dine pensionsoplysninger fra PensionsInfo.dk til Pensionstjek. Derudover beder vi dig om at indtaste oplysninger om din husstand og din økonomi.

Husk på, at jo flere oplysninger du indtaster, jo mere præcist kan vi rådgive dig.

Tag et Pensionstjek her

 

Pensionsplan – bedre planlægning af din pension

Med Pensionsplan, som er et nyt og unikt rådgivningsværktøj for kunder over 55 år, kan du få optimeret udbetalingen af din pension.  

Er du over 55 år, tilbyder vi dig en Pensionsplan.

Pensionsplanen giver dit et overblik over dit rådighedsbeløb som pensionist. Det kan nemlig være svært at gennemskue, hvad man har at leve for, når ofte flere pensioner udbetales, og der samtidig skal tages højde for skat, modregninger i offentlige pension, faste udgifter, gældsafvikling og forbrug af den opsparing, man har.

Pensionsplanen kommer altså hele vejen rundt i din økonomi og ud over at give dig et overblik over dit rådighedsbeløb, optimerer den også din økonomi, så du får mest ud af de penge, som du i forvejen har sparet op.

Vil du vide mere om Pensionsplanen, er du velkommen til at kontakte en rådgiver på 77 55 61 20.