Nyheder



Markant udvikling på de finansielle markeder

9. marts 2021

Mens de korte renter er låst fast, stiger de lange. Det fortæller bl.a. noget om forventningerne til vækst, fortæller Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension.

Udviklingen på de finansielle markeder er lige nu ret markant – og går i den modsatte retning af, hvad vi så i 2020.

De lange renter er steget i løbet af kort tid, i USA eksempelvis med en halv pct. i løbet af to måneder og en 10 årig statsrente ligger nu på halvanden pct., hvilket svarer nogenlunde til før covid-krisen satte ind.

”De korte renter er låst ret fast af centralbankerne, der holder dem på meget lave niveauer, mens stigningen i de lange renter fortæller noget om, hvad investorer forventer af vækst, og måske også inflation,” forklarer Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension.

Han bemærker, at hvor de lave renter sidste år hjalp vækstaktierne i deres kurs, så er det valueaktierne, som får medvind i denne omgang.

Hør mere i 1 minuts penge her: