NYHEDER



Kunder og medlemmer kommer forrest i boligkøen

Er du medlem eller kunde i Sampension-fællesskabet, kan du komme foran i køen til en lejebolig i eller omkring de store byer.

Sampension-fællesskabets medlemmer og kunder kan med fordel skrive sig op til en lejebolig i en af de ejendomme, som fællesskabet ejer i en række større byer landet over.

Kunder hos Sampension og medlemmer hos de tre pensionskasser ISP Pension, Arkitekternes Pensionskasse og Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger har 1. prioritet på venteliste til en lejebolig, som ejes helt eller delvist af det pågældende pensionsselskab og 2. prioritet når det gælder de ejendomme, som ejes af et af de andre selskaber i Sampension-fællesskabet. Dermed kommer pensionsopsparere i Sampension-fællesskabet foran i køen i forhold til udefrakommende boligsøgende.

Aktuelt kan du lige nu skrive dig på venteliste til helt nye lejeboliger i byggeriet Blåklokken ved Køge Kyst. Skriv dig på ventelisten og læs mere om Blåkokken.

Se alle lejeboliger

Da vi er i gang med at skifte ejendomsadministrator for langt størstedelen af vores portefølje, finder du nogle af Sampensions boliger hos DEAS, mens de øvrige administreres af Newsec. Den 1. oktober 2020 vil stort set alle boliger være samlet hos Newsec.

Det er DEAS og Newsec, står for anvisning af boliger og administration af ventelister. Du kan blive skrevet op, se priser og ejendommene på www.findbolig.nu/sampension (DEAS) og www.venteliste.newsec.dk (Newsec).

Du kan kontakte DEAS og Newsec på mailadresserne bolig@deas.dk og venteliste@newsec.dk