NYHEDER



Regnskabsmeddelelse 2015

Fokus på vækst, stabile afkast og lave omkostninger

15. marts 2016

Administrerende direktør Hasse Jørgensen udtaler:

2015 har været et godt år for Sampension trods stor uro på de finansielle markeder. Alle kunder fik positive afkast, men noget lavere end i 2014. De kan dog glæde sig over at have fået en forrentning på op til 46 % over de seneste fem år efter omkostninger. Sampension har så lave omkostninger til investering og administration, at vi er blandt de allerbedste til at få kundernes pensionsopsparing til at vokse. Det ses tydeligt i brancheværktøjet Fakta om Pension, hvor Sampension konsekvent ligger nr. 1 eller 2 i sammenligning med de kommercielle aktører over fem år.

Sampension konsoliderede sin styrke markant i 2015. Indskud og overførsler voksede med næste 90 % til 1,3 mia. kroner. Samtidig underskrev vi en aftale med Arkitekternes Pensionskasse og Pensionskassen for Jordbrugsakademikere og Dyrlæger, og fra 1. januar 2017 bliver 18.000 medlemmer med en samlet formue på ca. 25 mia. kr. således en del af Sampension-fællesskabet. Det understreger, at vores fokus på gode afkast, effektiv drift og høj kundetilfredshed har givet os en stærk position i et marked, der også de kommende år vil være præget af konsolidering.

Læs hele regnskabsmeddelelsen her