Visse kritiske sygdomme
Hvis du eller dit barn rammes af en kritisk sygdom, kan der udbetales et engangsbeløb. Det er kun visse sygdomme, som giver mulighed for udbetaling.
Hvis du eller dit barn får en kritisk sygdom, og ønsker at søge om udbetaling fra pensionsordningen, skal du kontakte os på telefon 77 55 69 60.
Hvor kan du se, om du har dækning ved kritisk sygdom?
Du kan se om din pensionsordning indeholder dækning ved Visse kritiske sygdomme på dit pensionsoverblik ved at logge ind med MitID. I dine vilkår er det beskrevet, hvornår du er dækket.
Hvilke sygdomme er dækket?
Forsikringen gælder bestemte sygdomme og behandlinger fx
- Ondartede kræftformer
- Hjerneblødning eller blodprop i hjernen
- By-pass operation eller ballonudvidelse
- Blodprop i hjertet
- Hjerteklapkirurgi
- Uigenkaldeligt nyresvigt
Nogle af vores kundegrupper (typisk når du er ansat i en privat virksomhed eller kunder med Privatpension) er omfattet af vilkårene her:
Øvrige grupper (fx hvis du er offentligt ansat) er omfattet af disse betingelser:
Når du er logget ind, kan du se, præcis hvilke betingelser der gælder for dig.
Kontakt os, hvis du vil søge om dækning
Har du eller dit barn fået en kritisk sygdom, og ønsker at søge dækning fra pensionsordningen, skal du kontakte skadesbehandling på 77 55 69 60. Du kan også sende en besked via denne formular.
Kan jeg få udbetaling flere gange?
Du kan få udbetaling ved visse kritiske sygdomme flere gange, hvis du får en ny diagnose. Du kan ikke få summen udbetalt for den samme diagnose mere end en gang. Der gælder dog en undtagelse for kræft. Hvis der går mere end 10 år mellem to kræftdiagnoser, kan der være mulighed for udbetaling to gange.
Har du fået udbetalt en sum ved visse kritiske sygdomme, bortfalder dækningen i seks måneder efter udbetalingen. Når de seks måneder er gået, er du atter dækket ved visse kritiske sygdomme - hvis du får en ny diagnose.