Markedskommentar – februar 2021

Hver måned kommenterer investeringsafdelingen afkastet.

De tre basisfonde – Aktier, Obligationer og Alternative Investeringer – gav i februar et afkast på henholdsvis 2,1 %, -1,0 % og 0,3 % målt i danske kroner efter afdækning af valutarisiko, men før pensionsafkastskat (PAL). Efter de første to måneder af 2021 ligger de tilsvarende afkast som helhed på 2,6 %, -0,9 % og 0,4 %.

Den seneste måned var præget af stigninger på alle de store aktiemarkeder, hvor også det ledende danske indeks (OMX C20) gik samme vej og steg marginalt med 0,1 %. Det japanske aktiemarked gik forrest med en stigning på næsten 5 %, men europæiske, amerikanske, engelske og emerging markets aktier fulgte pænt efter. Samlet betyder det, at aktiemarkederne den seneste måned har bevæget sig i intervallet fra 1,6 % til 4,7 %, mens det generelle verdensaktiemarkedsindeks steg 2,8 % i februar og dermed er steget med 2,9 % i årets første to måneder. OMX C20 er faldet med 3,0 % siden nytår, mens hele det danske aktiemarked er nede med en anelse mere. Alle afkast er netto totale og målt i lokalvaluta.

Februar bød på pænt store rentestigninger både i USA og Europa – billedet var det samme i Danmark. Og rentestigningerne på markederne var udtalt for både korte og lange obligationer. Denne udvikling betyder, at renterne, der ellers har ligget noget underdrejet, på de nævnte markeder nu pludselig er steget en hel del i de seneste 12 måneder – bortset fra de korteste obligationer i USA.

Udviklingen afspejler den fortsatte store nervøsitet og usikkerhed i markedet, der får investorerne til at søge væk fra obligationer ved positive nyheder og den modsatte bevægelse ved negative nyheder – udviklingen i corona-pandemien og dens konsekvenser for økonomierne spiller fortsat en meget stor rolle, ligesom fremskridtene i vaccination af de forskellige landes befolkninger giver håb om, at det snart vil være muligt at åbne økonomierne igen, og dermed vende tilbage til mere normale tilstande.

Den generelle betragtning om, at de store udpumpninger af penge i form af hjælpepakker og den ekspansive pengepolitik har stor betydning for prisdannelsen på de finansielle markeder, er stadig gældende, idet den deraf afledte øgede efterspørgsel efter finansielle aktiver har en tendens til at drive priserne op. Centralbankernes valg med hensyn til at skrue op eller ned for køb af statsobligationer og andre værdipapirer har naturligvis også stor betydning for prisdannelsen.

Den amerikanske dollars blev yderligere styrket overfor euroen i februar måned. Den amerikanske dollars steg med 0,3 % i forhold til euroen i februar, men den er stadig nede med 9,8 % i forhold til euroen i forhold til for et år siden. Udbredelsen af vacciner og den begyndende genåbning af økonomierne har nok stimuleret risikoappetitten, men på den anden side ser det ud som om, at Europa har været hårdere ramt økonomisk af corona-pandemien end USA, ligesom udbredelsen af den engelske covid19-mutation kan komme til at forsinke den fulde genåbning i Europa, hvilket har øget appetitten på amerikanske dollars.

VIX-indekset er faldet og ligger ved udgangen af den forgangne måned i 21,3 efter at have startet året lige under 23 og den 16. marts sidste år at have været oppe i rekordniveauet 82,7.

Olieprisen steg med over 16 % hen igennem den seneste måned, og prisen er alene siden nytår steget med godt 27 %.

Flere lande forbereder sig nu på at påbegynde en genåbning af deres økonomi, idet vaccinerne er i fuld gang med at blive rullet ud, og det sammen med, at de allersvageste borgere de fleste steder er blevet vaccineret, stimulerer optimismen, efterhånden som den økonomiske aktivitet tager til. Den nye præsident i USA, Joe Biden, er i færd med at få vedtaget en gigantisk hjælpepakke, der forventes at sætte rigtig godt skub i amerikansk økonomi, samtidig med at der både i USA men også andre steder i verden synes at være en meget stor opsparet forbrugsefterspørgsel, der må forventes at blive udløst, når så tilpas mange er blevet vaccineret, at man kan begynde at åbne restauranter, cafeer, kulturinstitutioner og lignende. De store økonomiske hjælpepakker og vaccinerne forventes at kunne bringe os tilbage til en mere normal dagligdag, hvor økonomierne igen kan åbnes fuldt op, og landene nok skal komme fornuftigt ud på den anden side af Corona-pandemien, men der kan dog fortsat komme uro på de finansielle markeder, hvis det for eksempel ikke lykkes at vaccinere befolkningerne hurtigt nok til, at man kan få bugt med smittespredningen eller de nye virusmutationer. Man vil således fortsat kunne se kraftige reaktioner på de finansielle markeder, når der kommer positive eller negative nyheder.