Frivillig pension og Frivillig indbetaling

Du kan forbedre dine pensioner ved selv at betale mere ind til din pensionsordning hos os.

3 i 1 Livspension, 3 i 1 Pension og 3 i 1 Opsparing

I 3 i 1 Livspension, 3 i 1 Pension og 3 i 1 Opsparing kan du forbedre dine pensioner med Frivillig pension. I Frivillig pension kan du købe flere pensioner eller forbedre de pensioner, du har.

Du kan både betale en fast, ekstra præmie gennem din arbejdsgiver, og du kan betale et eller flere indskud uden om din arbejdsgiver. Indbetaler du gennem din arbejdsgiver, trækkes pengene fra din løn, inden skatten bliver beregnet. Du vælger selv, hvilke pensioner du vil købe.

Under 3 i 1 Livspension, 3 i 1 Pension og 3 i 1 Opsparing kan du læse mere om de pensioner, vi tilbyder i Frivillig pension.

Fleksible og kollektive ordninger

Har du en af de andre pensionsordninger hos os, kan du også betale mere ind. Det kalder vi Frivillig indbetaling. Frivillig indbetaling kan du bruge til at forbedre de dækninger, der er aftalt i din overenskomst.

Frivillig indbetaling til pensionsordningen skal ske gennem din arbejdsgiver, der trækker pengene fra din løn, før skatten bliver beregnet. Det betyder, at du får skattefordel med det samme.

  • SAMPENSION KP LIVSFORSIKRING A/S
  • Tuborg Havnevej 14
  • DK-2900 Hellerup
  • Tlf. 77 33 18 77